Dagsture

Oplevelsestur ud i det blå, i byen eller lidt længere væk. Nabo Østerbro stiller en turguide til rådighed, der står for at arrangere og afvikle dagsture.

Der er tilmelding til alle ture på hjemmesiden, evt. i værestedet Odensegade 6.

Læs om turene i medlemsbladet eller på hjemmesiden/aktiviteter.

Nabo Østerbro forårsprogram 2026.

Mandag 19. januar kl. 11:30:

Guidet tur i Grundtvigskirken.
Pris: 50 kr.

Vi mødes ved Grundtvigskirken, adressen er På Bjerget 14.
Vi mødes kl. 11:30 foran kirken og kl. 12 er der guidet rundvisning i kirken inklusive krypten og tårnet.
Hvis man følges derud med Morten, er der afgang fra Odensegade kl. 10:45.

31 meter over vandets overflade ligger ca. 5 millioner mursten samlet i en monumental kirke bygget til ære for Grundtvig. Vi får en guidet tur af en medarbejder ved kirken. Morten fortæller også om området og byggeriet omkring kirken. Man kan frivilligt besøge en cafe tæt på kirken.

Onsdag 4. februar: kl. 10

Tur til Thorvaldsens Museum.
Gratis

Vi mødes i Odensegade 6 og følges ad med metro til Gammel Strand. Afgang kl. 10.
Vi skal se nærmere på Thorvaldsens Museum. Høre om Thorvaldsens liv og antikkens romere og grækere.

Tirsdag 10. marts kl. 10:

Byvandring i Willemoeskvarteret.
Gratis

Historier fra den gamle Classens Have. Vi skal blive klogere på området mellem Strandboulevarden og
søerne. Området har oplevet krig og været en udsøgt udflugtssted, inden det blev bygget til.

Fredag 17. april kl. 10:

Tur til Holmens Kirkegård.
Gratis.

Holmens Kirkegård gemmer på fantastiske grave og fortællinger. Den er indviet i 1666, og dermed den ældst aktive af det gamle Københavns mange kirkegårde. Her finder vi de store danmarkshistorier mellem de smukke træer. Efter turen er det muligt frivilligt at besøge en cafe.

Mandag 11. maj kl. 10:

Tur til Mindelunden.
Gratis.

Mindelunden er et nationalt mindested for modstandskampen under besættelsen. Trods de dystre historier er det også et utrolig smukt naturområde. Morten viser rundt og fortæller.
Morten sørger for en forfriskning efter turen.

Fredag 19. juni kl. 10:

Tur i fælledparken med hygge.

Vi mødes i Odensegade og går til Fælledparken. Her hører vi gode historier fra gamle dage og bliver klogere på hvorfor vi egentlig har et så fantastisk sted I København.