Ældre  hjælper  ældre

Tryghedsopkald

Ældre Hjælper Ældre Østerbro blev oprettet i 1997 samtidig med Nabo Østerbro. Formålet med ÆHÆ er at udføre frivilligt socialt arbejde blandt ældre på Østerbro. Dette sker i form af besøgstjeneste, ledsage tjeneste, gå tur tjeneste, tryghedsopkald og ved at være hinandens netværk i gruppen. Medlemskredsen er Østerbro-borgere i alderen 60+

Tryghedsopkaldsordningen består i tilbud om opringning alle hverdage mellem kl. 9.30 og 10.30. Vi er 5 forskellige frivillige, der medvirker, det giver variation i samtaleemner. Opringningen foretages af ÆHÆ fra Nabo Østerbro, hvis administration formidler kontakten. Ring trygt til 35 26 01 20.

Det basale ved ordningen er at få kontakt til brugeren. Bliver der ikke svaret ved første opkald, prøver vi igen lidt senere. Hvis der stadig ikke svares, ringer vi til en kontaktperson, hvis opgave at tage sig af det videre forløb. Fremhæves bør det, at de hyggelige samtaler om stort og småt er værdifulde for begge parter.

Ældre Hjælper Ældre er forankret i Danske Seniorer.

Hvis du gerne vil gøre brug af vores tilbud eller være frivillig, kan du kontakte os på tlf.: 40 83 58 23 mandag og torsdag kl. 10-12.

Hverdage kl. 09.30-10.30 kontakter Ældre Hjælper Ældre telefonisk ældre, der  har bedt om tryghedsopkald.

Du er altid velkommen til at kontakte Nabo Østerbro på tlf.: 35 26 01 20.