20260603 Referat BM

 Referat for Bestyrelsesmøde den 3. juni 2026 kl. 09.00

Odensegade

Tilstede: Allan, Dan, Klaus, Birger og Sheku,
Varighed: kl.  9-10.15

Dagsorden.

  1. Status på kontingent 2026 – betalt/ ikke betalt af medlemmerne.
  2. Ideer til hvervekampagner og -metoder
  3. Status på medarbejdere og de frivillige.
  4. Status for driften og aktiviteter, herunder ture. Ideer efterlyses. Kunstig intelligens 8. juni.
  5. Næste bestyrelsesmøde. Forslag: september
  6. Eventuelt.

Ad 1. Vi har nu 446 fuldt betalende medlemmer heraf 37 nye i 2026. Derudover ca. 50 som ikke har betalt i 2026 og som vi ikke kan komme i kontakt med. Det kræver aktiv indsats fra os alle at stoppe tilbagegangen – dvs. vi skal hverve nye medlemmer.

Ad 2. På Østerbro weekend kører vi specialtilbud på indmeldelser til halv pris for resten af 2026. Følgende yderligere kampagne-ideer blev besluttet.

  • Foredrag om kunstig intelligent afholdes 8. juni. Hvis succes kan gentagelse overvejes.
  • Aftenskoler mangler plads. Målgruppen her er i alderen +50. Klaus kontakter dem for at høre om interessere for et fast hold indmeldt i NØ.
  • Ældrecirkler i tryghedsgrupper for aldersgruppen +55. Der er lavet forsøg i Roskilde og Amager. Allan taler med Gunhild om en sådan gruppe kan etableres i NØ.
  • FCK ældreklub med møde før hver kampdag. Klaus taler med fanklubben om et fast hold kan etableres i NØ.
  • Åbent hus arrangementer fx primo september i Nyborggade og primo december i Odensegade. Aviskampagne kan suppleres med annonce på Kommunens standere. Allan undersøger priser og betingelser.
  • Folder med dybere beskrivelse af nogle af vores aktiviteter. Allan står for redaktion heraf. Kan placeres i væresteder, biblioteker og lign.

Ad 3. Arbejdsdelingen mellem de to fastansatte kører fint.

Ad 4. Cafeernes drift udfordres af ubalance mellem forhåndstilmeldinger og fremmødte. Vi har   kørt forsøg i Nyborggade med smørrebrød om tirsdagen. Forsøget i Nyborggade afsluttes i juni. Efter sommer laves forsøg med i Nyborggade med varm retter 2 gange per uge tirsdag og torsdag frem til jul.

Der er foredrag om kunstig intelligens den 8. juni, som måske gentages. Derudover aftaltes at forsøge med at tilbyde en SAGA trim instruktør en time en gang om måneden i begge væresteder. Forsøget kører i 3 måneder. Allan aftaler nærmere med SAGA-trim. Bemærk at brug af motionsudstyr sker på eget ansvar.

Hjemmesiden er opdateret med aktiviteter i efteråret.

Vi aftalte at justere pris for morgenmad til 49 kr. og for kandekaffe til 39 kr. Årsagen er at indkøbene til morgenmad ikke dækkes af nuværende pris.

Ad 5. onsdag den 16. september kl. 9.00 i Odensegade.

Onsdag den 3. juni 2026

Birger Jensen                      Allan Marouf