VORES LOVE OG FORENING

VEDTÆGTER

§ 1. Foreningens navn er NABO ØSTERBRO.

§ 2. NABO ØSTERBRO er en selvejende institution med hjemsted på Østerbro.

§ 3. Institutionens formål er at skabe totalløsninger for, truede, ensomme og udstødte personer på Østerbro i et  integreret samarbejde med Ældreråd, socialcenter og institutioner på Østerbro og i Københavns Kommune. Derudover at iværksætte aktiviteter som kan give Jobmuligheder og indtægtsmuligheder til det videre arbejde.  Ligeledes kan – institutionen etablere opsøgende indsats ved hjælp af frivillige eller aktiverede personer.

§ 4. Den selvstændige Institutions højeste myndighed er generalforsamlingen.

Bestyrelsen består af indtil 20 personer.

Formand, kasserer, 9 bestyrelsesmedlemmer og 2 bestyrelsessuppleanter vælges af generalforsamlingen. Alle valg gælder 2 år. Genvalg kan finde sted. Formand, 5 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant vælges i ulige år. Kasserer, 4 bestyrelses-medlemmer og, 1 suppleant vælges i lige år. Til bestyrelsen kan udpeges yderligere indtil 5 personer af andre socialt engagerede grupper og institutioner, 2 af de bestyrelses-ansatte og 2 af de projekt-ansatte (projektfrivillige).

Bestyrelsen vælge af sin midte et forretningsudvalg bestående af formand, kasserer og 3 medlemmer. Forretningsudvalget fastsætter selv sin dagsorden.

§ 5. Den selvejende institution ledes i det daglige af en forretningsfører i samarbejde med formanden. Forretningsføreren ansættes af bestyrelsen efter indstilling fra forretningsudvalget.

For hvert projekt ansættes en projektleder. Projektlederen ansættes ligeledes af bestyrelsen efter indstilling fra forretningsudvalget. Foreningen tegnes af formanden i forening med et medlem af forretningsudvalget. Forretningsudvalget har dog mulighed for at bemyndige en person i forretningsudvalget (eller en person i dennes sted) til at benytte homebanking eller netbankløsninger i forbindelse med foreningens daglige drift.

§ 6. Som. medlemmer kan optages enkeltpersoner. Endvidere kan foreninger, institutioner m.fl. optages som kollektive medlemmer.

§ 7. Hvert medlem betaler årligt et kontingent, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen; dels for personlige medlemmer og dels for kollektivt medlemskab.

Herudover skal foreningens virksomhed kunne støttes gennem frivillige bidrag, gaver, tilskud og aftalte løbende ydelser.

§ 8. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år Inden udgangen af marts måned.

Generalforsamlingen indkaldes af forretningsudvalget med mindst 4 ugers skriftligt varsel.

Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. Forslag må – for at blive behandlet på den ordinære generalforsamling – være forretnings­udvalget i hænde senest 3 uger før den ordinære generalforsamling, hvor endelig dagsorden offentliggøres senest 14 dage før i Værestedet.

Forslag, vedtægtsændringer eller ønske om foreningens opløsning skal ud­sendes til medlemmerne senest sammen med indkaldelsen til generalforsam­lingen..

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når det begæres skriftligt af enten 3 medlemmer af forretningsudvalget, 1/3 af bestyrelsen eller 1/3 af foreningens medlemmer. Begæringen. skal samtidig angive de punkter, der kræves behandlet på generalforsamlingen. Den ekstraordinære generalfor­samling skal afholdes senest 2 uger efter begæringens modtagelse.

Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde:

1. Valg af dirigent.

2. Beretning om institutionens virksomhed i det forløbne år.

3. Fremlæggelse af årsregnskab.

4. Valg af

a) Formand – ulige år.

b) Kasserer – lige år.

c) Øvrige medlemmer til bestyrelsen

d) Suppleant til bestyrelsen

5. Godkendelse af de socialt engagerede grupper.

6. Valg af statsautoriseret revisor.

7. Indkomne forslag.

8. Eventuelt.

De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed, med mindre andet er fastsat i vedtægterne. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

§ 9. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet revideres af en statsautoriseret revisor. Foreningens medlemmer hæfter Ikke for eventuel gæld.

§ 10. Ændring af foreningens vedtægter eller opløsning’ af foreningen kan besluttes på en generalforsamling, hvor mindst halvdelen af foreningens medlemmer har givet møde og hvis forslaget vedtages med mindst 2/3 af de tilstedeværendes stemmer.

Er halvdelen af medlemmerne ikke til stede på generalforsamlingen og forslaget i øvrigt er vedtaget med 2/3 af de tilstedeværendes stemmer, indkalder forretningsudvalget inden 4 uger en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de på denne generalforsamling tilstedeværendes stemmer.

§ 11. l tilfælde af foreningens opløsning skal Institutionens egenkapital – efter bestyrelsens indstilling til generalforsamlingen – tilfalde en forening eller en fond, der virker inden for det sociale område, og som har et almennyttigt formål.

Vedtaget på

NABO ØSTERBROs stiftende generalforsamling 13. marts 1997
med ændringer 30. marts 2000 og 9. april 2001

Østerbro, 9. april 2001

Silvana Adam, dirigent                         Carl-Einar Jørgensen, formand